Baggrund for projekt Kommune mod 2030

Introduktion til projektet

Kunstig intelligens eller AI (artificiel intelligens) er med til at udfordre vores opfattelse og forståelse af, hvad virkeligheden er, fordi teknologiernes spidskompetence er at simulere menneskelig intelligens, menneskelige handlinger og menneskelige sanser. Samtidigt er kunstig intelligens en af de teknologier som, kommunerne satser på, vil bidrage til at understøtte driften, så den både bliver mere effektiv og af højere kvalitet. Altså at man kan nå mere på mindre tid med færre fejl og med et generelt kvalitetsløft.

Med de udfordringer og dilemmaer som pejlemærker, handler dette projekt om, hvordan der kan ”drives kommune” med de ønsker som bagtæppe. For hvis vores fælles virkelighedsopfattelse udfordres, og vores virkelighed og processer simuleres på en sådan måde, at det bliver svært gennemskueligt for mennesker, påvirker det så den tillid og troværdighed, der er rygraden i forholdet mellem kommune og borger?

Projektets ambition er at tage livtag med ovenstående problematikker, ved at sætte fokus på hvilken kommunal fremtid vi gerne vil skabe med et værktøj som kunstig intelligens. Det er en strategisk indsats, der vil bidrage til at starte en samtale mellem borgere, politikere og det kommunale embedsværk om, hvilken retning vi skal sætte i en verden med kunstig intelligens, så vi holder fokus på tillid og troværdighed – og ikke blot på effektivitet. Indsatsen sætter altså også lys på de dilemmaer og udfordringer teknologien fører med sig. Rapporten her, er første del af projektet.

Foranalyse til projektet

For at fulde den fulde introduktion til projekt Kommune mod 2030 kan du læse den forudgående foranalyse: 

Foranalyse: Kommune mod 2030

Projektets formål

Det samlede projekt har til formål at:

Udvikle scenarier, der kan danne afsæt for refleksioner og samtaler om perspektiverne for AI i en kommunal kontekst med fokus på tillid og troværdighed blandt politikere, borgere, forskere og embedsmænd. Scenarierne er med til at skabe, refleksioner og samtaler der leder frem til stillingtagen og en styrkelse af det kommunale beslutningsgrundlag.

En foranalyse har været med til at inspirere, afgrænse og åbne for nye perspektiver både forud for de 3 workshops og som en del af hele forløbet. 

Ambitionen er, at projektet skal bidrage til en øget bevidsthed om perspektiver for kunstig intelligens, at anspore til handlinger og konkrete tiltag, og at sætte en dagsorden i den brede samfundsdebat om kunstig intelligens.

Projektet er dermed redskab for:

• Udvikling af politik- og strategi. Scenarierne skaber en fælles referenceramme og et godt afsæt for strategi- og visionsarbejde i en direktør- og chefgruppe eller en kommunalbestyrelse. Scenariemetoden øger fremtidsbevidsthed og fremtidsorientering, og styrker på den måde beslutningsgrundlaget. Det fremmer muligheden for at være med til at forme udviklingen og ikke blot tilpasse sig løbende og ad hoc.
  
  
• Bevidsthed og refleksion. Det være sig af personlig karakter, som borger, politiker, forsker eller embedsmand. Det kan være en fælles refleksion i et kontor, en afdeling eller borgergruppe. Scenariemetoden med dens forskellige, men gerne lige sandsynlige fremtider, fremkalder egne personlige forestillinger om muligheder og udfordringer ved fremtidens AI.
  
  
• Bred offentlig debat. AI vil være en del af vores liv og hverdag i fremtiden. Det er også en teknologi, som kan udvikle sig meget forskelligt på 5-10 års sigte. Hvis vi skal være med til at forme fremtiden, kræver det en bred debat. Netop det egner scenarierne sig godt til.

Tidshorisont

Projektet arbejder med en tidshorisont, der rækker frem mod 2030.

Tidshorisonten afspejler den konkrete deadline, der er sat på baggrund af den strategiske retning mange kommuner har taget til sig, som blev lagt af regeringen i 2022 i digitaliseringsstrategien ”Sammen om digitalisering”.
Heraf fremgår det, at digitaliseringen skal være med til at ”frigøre mere tid til den borgernære velfærd, svarende til 10.000 årsværk over 10 år. I Odense Kommune udmønter det sig helt konkret i, at det er politisk besluttet, at der på den konto skal findes 350 årsværk inden år 2030.

Tidshorisonten giver også mening i en generel kommunalpolitisk beslutningshorisont præget af budgetår og fireårige valgperioder og giver rum for at frigøre sig fra “her og nu forhold” og arbejde med nye perspektiver uden samtidig at miste fodfæste og relevans.